Arbejdsglæde nu

Arbejdsglæde hele dagen


-  Et-dags seminar i at fremme det gode psykiske arbejdsmiljø

 


Hvordan ser det ud med arbejdsmiljøet på din arbejds-plads? Har I brug for en saltvandsindsprøjtning til at fremme arbejdsglæden og den mentale trivsel på arbejdspladsen?

 

Thomas Flindt og Elisabeth Folker har tilrettelagt dette et dags kursus med henblik på at fremme det gode psykiske arbejdsmiljø. Med humoristisk, faglig og øvelses orienteret tilgang, vil dagen inspirere personalegruppen, hvilket på sigt vil bidrage til større trivsel og mere arbejdsglæde.  

 

Arbejdsglæde vil sige, at kunne gøre en forskel og have muligheden for at lykkedes i sit arbejde. Noget af det mest betydningsfulde for vores trivsel og for vores oplevelse af at lykkes, er at vi i hverdagen har kollegaer vi arbejder godt sammen med. Arbejdsglæden starter hos en selv og det har betydning, hvilken holdning man selv møder ind med på arbejdet. Ved at fortælle og fokusere på de gode og positive historier fra arbejdspladsen frem for de negative, er stemningen allerede løftet. Det er med sproget at vi begriber og kan ændre vores verden. Derfor sker al forandring med en forandring i sproget. Kvaliteten af vores kommunikation er vigtig i alle relationer ikke mindst den arbejdsrelaterede.

 

Ved fokus på positive historier og positiv kommunikation kommer I længere mod en sjov og inspirerende hverdag med et godt psykisk arbejdsmiljø. På Arbejdsglæde kurset vil omdrejningspunktet derfor være den positivt betonede kommunikation og det at træde i kraft i nuet.

 

Kurset består af tre moduler:

 

-         Modul 1: Mindfulness – Ind i nuet
-         Modul 2: Positiv kommunikation
-         Modul 3: Den gode historie

 

På kurset vil I få redskaber til at fortælle de gode historier og værdsætte det bedste der er i nuet. I lærer at anerkende forhindringer / konflikter og søge efter det der skal erstatte dem. Dermed bliver I mere opmærksomme på jer selv og den måde I møder jeres kollegaer på. Kurset indeholder oplæg og sjove øvelser i positiv kommunikation og i at være til stede i nuet. Vi vil i fællesskab udarbejde en trivselsplan.

 

Mindfulness er træning af bevidst nærvær. Ved at opøve og træne bevidst nærvær bliver I mere bevidste om nuets realiteter og muligheder. Når vi bringer mere nærvær og opmærksomhed ind i vores hverdagsrelationer såvel som handlinger træder vi ud af automatisk tænkning og ind i rummelighed og klarhed der giver en dybere forståelse af de opgaver og de mennesker der er tæt på os.

 

I får en sjov og konstruktiv kursusdag med fokus på arbejdsglæde, kommunikationen og det psykiske arbejdsmiljø. Varighed 6 – 7 timer inklusiv pauser.

 

Elisabeth Folker er uddannet Cand. Pæd fra Universitetet (Dpu) og har en baggrund som pædagog og sikkerhedsrepræsentant. Elisabeth har de sidste fem år beskæftiget sig med den nyeste forskning indenfor psykisk arbejdsmiljø. Hendes fokus område er læringsprocesser i organisationer og hvordan man går fra stress og udbrændthed til trivsel og større arbejdsglæde på arbejdspladsen.

 

Thomas Flindt har undervist i og praktiseret mindfulness i 7 år. Han startede kursusvirksomheden LEV NU i 2003 og har siden hen afholdt over 1000 foredrag, kurser og workshops på danske såvel som internationale virksomheder.



BEGEJSTRING FOR LIVET

Tænk nyt og oplev noget nyt! Dette foredrag handler om at tænke nye tanker! Når du tænker nye tanker er der en stor chance for at du får en belønning. Belønningen er nye muligheder og nye erkendelser.

Læs mere om fordraget her >>

SAGT OM THOMAS

“Tusinde tak for dit rigtig gode indslag i går. Dette satte en dejlig stemning for resten af dagen, som også var medvirkende til at vi havde en fantastisk dag, hvor alle fik rigtig meget med hjem.”

Læs flere udtalelser her >>